Weekends resultater

Resultatlisterne er kommet fra Landsmesterskabet i Ikast, Vest Årgangsmesterskaberne gruppe 1 i Herning og gruppe 2 i Aabybro. Det er blevet til mange flotte resultater – Godt svømmet! Weekendens bedste resultat stod Peter Højberg for – Bronze i 100 m Bryst og Sølv i 200 m Bryst ved Årgangsmesterskaberne i Aabybro.

Peter Højberg

Peter Højberg med medaljerne fra mesterskabet i Aabybro

I Ikast hentede 10 af de 18 deltagende svømmere i Landsmesterskabet medaljer med hjem – i alt 15 guld, 4 sølv og 3 bronze. Line fik 1 bronze, Simone fik 1 guld, Mikkel fik 1 guld, Thomas fik 1 guld, Frederik fik 1 guld og 1 sølv, Mathias fik 1 guld, 1 sølv og 1 bronze, Luna fik 2 guld, Martin fik 2 guld og 1 sølv, Michelle fik 3 guld og 1 bronze, Isabella fik 3 guld og 1 sølv.

Generalforsmaling den 14.03.2009

Generalforsamling for året 2008 i Hobro Svømmeklub d. 14. marts 2009.

Efter fremmødet til årets generalforsamling at dømme er alle klubbens 957 medlemmer og 47 ledere særdeles tilfredse med det, der foregår i klubben. Kun 2 ud over bestyrelsen var nemlig mødt frem.

Hovedformand Peter Storm kunne berette hvordan han var blevet sluset stille og roligt fra næst- til formandsposten i løbet af maj måned, da Bernt Iversen ønskede at stoppe. Samtidig havde  Karen Sørensen så overtaget næstformandspladsen.

Klubben har indberettet 957 medlemmer og 47 ledere pr. dec. Disse fordeler sig med 776 (0-18 år) 10 (19-24 år) og 218 (o. 25 år). En lille fremgang i forhold til året før.

Medlemmerne kommer fra 16 forskellige postnumre og dækker et pænt geografisk område.

Også i 2008 havde klubben bistået ved Ambu-festlighederne.

2 nye tiltag blev desværre 2 fusere, men de er ikke skrinlagt, vi prøver igen.

De 2 tiltag var dels en sommerskole i skolernes sommerferies 1. uge og et åbent vand arrangement i august-september måned.

Henriette Torp kunne fra svømmeudvalget berette at sæson 2007/08 2. halvår, var blevet afsluttet som sædvanlig med afvikling af det traditionelle svømmestævne hvor 100 svømmere deltog. 80 babysvømmere havde takket ja til at forlænge sæsonen med maj og juni måned, lige som et vandgymnastikhold også havde.

Sæson 2008/09 1. halvdel kom godt i gang pr. september med fuld belægning på langt de fleste af de 70 hold.

Alle holdene var iklædt træner og hjælpetræner og mange trænere har været på kursus undervejs.

En stor succes er blevet undervandsfotografier af babysvømmerne, som i år er blevet mailet til køberne. Også i år sluttede sæsonhalvdelen med juletræsdans i den sidste uge.

Lisbeth Brødsgaard fra synkroudvalget berettede om et fantastisk år for synkrosvømmerne. Der er blevet scoret massevis af medaljer og mesterskaber, der har været rigtig mange svømmere i alle grupper. 3 juniorpiger er blevet udtaget til landsholdet og 13 svømmere var med til Mariagerfjords hædringsfest.

Også for konkurrencesvømmerne har det været et travlt år, kunne Vibeke Sørensen offentliggøre. Foruden de faste turneringer, så som Himmerlands-turneringen med 4 årlige stævner og serieturneringerne med 3 årlige stævner, har der været svømmere af sted til 10 andre stævner landet over. Der er blevet lavet mange fine resultater i form af personlige rekorder, pokaler og medaljer.

På den sociale side har der været afholdt træningsweekend, overnatnings- og forældrearrangementer.

Rigtig mange forældre har taget imod udfordringen til at få en officialuddannelse, så klubben er i stand til at deltage i stævner hvor man skal medbringe en officiel.

Desværre har klubben også i år måtte tage afsked med en dygtig svømmer, nemlig Emil Skovfoged, der fortsætter karrieren i Aalborg Svømmeklub.

Handicap- og motionsdameafdelingerne har også haft et fint år med et pænt deltagerantal og fremmøde, ligesom livredningsudvalget havde uddannet det nødvendige antal livreddere.

Regnskabet udviste et mindre underskud på 8000,- kr. ud af en omsætning på 1,2 mill., så for første gang i 10 år skal der måske arbejdes med kontigentstigning.

De fleste af valgene var genvalg, udskiftningerne kom i svømme- og konkurrenceudvalget samt på suppleant-, revisor- og revisorsuppleantposten.

Klubbens ledelse: Formand Peter Storm, næstformand Karen Sørensen, kasserer Torben Bach Holm, suppleant Ann Lorenzen, livredning Franz Jensen, synkro Lisbeth Brødsgaard, svømme Henriette Torp, handicap Jenny Lyngaa, konkurrence Vibeke Sørensen, damemotion Sonja Degn.

Sølv til de to seriehold

Tillykke Tillykke – Både serie 1 og serie  3 holdet tog sølv i årets turnering.

Et Tillyke mere til Leif Madsen, som deltog i stævnet Danske Open Masters i Ringsted, hvor han vandt en guld-, to sølv- og to bronzemedaljer.

Serie 1 og 3 holdet

Serie 1 og 3 holdet med deres sølvmedaljer i Aalborg

  • Indhold

  • Artikler

    • Synkrohold
  • Kontakt

    Hobro Svømmeklub
    Kirketorvet 4, 2
    9500 Hobro
    Tlf: 21 43 02 41
    Mail: torben@bachholm.dk
  • Sponsor