Arkiv for oktober, 2009

Finalestævnet i Himmerlandsturneringen 2009

okt
31

Vi har modtaget startlisten fra Pingvinen til stævnet i næste uge.

Information vedrørende stævnet til vores deltagere

God tur

Tilmelding til DBC i Egå og Talentstævne i Aars

okt
29

Tilmelding til Danske Bank Cup 2009 i Egå den 12. december og Talentstævne den 29. november i Aars.

Hvis du har opnået en bronze tid, kan du ikke deltage i Talentstævnet i Aars.

Ved Danske Bank Cup er der et startgebyr på 175,00 kroner uanset hvor mange gange du starter den dag.

Bestyrelsesmøde onsdag den 28. oktoberber 2009

okt
28

Fraværende:

1) Referat fra sidste møde: Godkendt

2) Nye punkter til dagsordnen:

3) Nyt fra formand og administrativ  medarbejder. (økonomi restancer medlemmer modtagne sager diverse.): Charlotte har været udsat for et kraftigt stød i forbindelse med afbrydelse af anlægget. Anlægget er nu driftklart på batterier igen, så strøm i sv.hallen ikke skulle være nødvendigt. Det henstilles altid at lade ”tørre” personer behandle anlægget hvis det skal strøm tilsluttes.

Torben bøvler med de sidste restancer.

4) Nyt fra udvalgene. (Hvordan ser det ud lige nu. Fremtid):

Synkro: Alle 5 indstillede til den årlige hæder d. 11. nov. er godkendt. 7 svømmere har deltaget i en god men meget anstrengende træningslejr i uge 42.  Vestda. Mesterskaber i Hobro d. 22. nov. Julehygge d. 6. dec. Stævne sidst i jan. I Thisted og Odense i marts. Der arbejdes med en mulig træningsweekend. Ekstra træningstid til de yngste i forbindelse med stævnet 22. nov. foregår lø. d. 7. nov.

Livredning: Erik arbejder på et kursus for 5 aktuelle nye livreddere.

Damemotion: Der er omrokeret på holdet. Karen tager på ferie en måned. Heidi og Torben                                            klarer træningen så længe.

Svømme: Babyinstruktørerne har haft et udbytterigt første hjælpskursus specielt tilegnet deres børnegruppe. Vore 2 nye instruktører har været på kursus 1. Næste trænermøde d. 9. dec.

Konkurrence: Der har været Speedo Cup i Randers – seriestævne i Hjallerup. Fremtidige stævner: Aalborg Cup – talentstævne og Egå Speedo Cup. Juleafslutning den 18. dec. Brev fra forældre angående fastholdelse af ”trætte” k-svømmere. Der kommer nærmere om dette.

Handicap: Der er kommet en hel del nye svømmere til. Juleafslutning d. 17. dec.

5)   Næstformandssituation: Ikke sket noget endnu, så vi afventer.

6) Regnskab: Der var ikke noget nyt regnskab, men tal fra kassekladderne blev fremlagt.

7)    Træningsweekend k-afd.: K-udvalget har efterlyst en afklaring på et evt. tilskud fra klubben. Vi enedes om at yde fast tilskud på 400,- kr. pr deltager. (Dette vil også gælde synkro).

Evt. Næste møde den 9. december  kl. 19.00. Punkt på dagsorden: Nytårsbuffet.

To udtaget til juniorlandshold

okt
26

DM i februar 2009

DM i februar 2009

På billedet ses: stående fra venstre Mia Carøe, Line Lanng, Kristine Kold, midten fra venstre Regitze Tolborg, Hannah Brødsgaard, Amalie Ø. Kristensen, Sarah Brødsgaard, nederst fra venstre Nikita Halkjær, Vibe Poulsen, Louise Andersen, Cecilie Ø (Fotograf: Henriette Torp)

Line Langfeldt Lanng og Mia Carøe var de to de slap gennem nåleøjet denne gang. Et STORT tillykke til dem.

Der afholdes hvert år et udtagelsesstævne. Der skal bruges 8-10 piger under 18 år, som efter-følgende skal repræsentere Danmark ved bl.a. Nordiske Junior Mesterskab, Copenhagen Open samt et stævne i Sverige. Pigerne forpligter sig til at deltage i mindst 4 træningssamlinger, en træningslejr, samt forskellige stævner.

Træningslejren, som også  er for de bedste af klubbernes øvrige svømmere, er vel overstået. I år var det en tidligere spansk OL-svømmer, Leilani Torres, der var træner. Pigerne trænede 16 timer i vand, derud over var der smidighedstræning samt teori-undervisning. En hård men givende weekend.

Nu arbejder vi videre, med det vi har lært af Leilani Torres, hen mod Vestdanske Mesterskab, som vil foregår i Hobro Svømmehal søndag den 22. november. Her vil så mange som muligt af alle vores svømmere stille op, store som små. Vi har pt. 22 svømmere, men er der nogle friske piger, der har lyst til at prøve kræfter med synkro sporten, har vi stadig ledige pladser.

/Berit Langfeldt

Seriestævnet i Hjallerup

okt
25

Den hårde træning i hele efteråret havde lagt en dæmper på resultaterne, men alligevel formåede Rebecca, Martin, Jonas og Line at sætte en ny personlig rekord ved stævnet. Sofie Skovfoged svømmede sig til hele to nye personlige rekorder. Vores andre svømmere ved stævnet viste også meget flotte tider set i lyset af den store trænings mængde.

Serie 1 holdet måtte desværre afgive deres anden plads ved dette stævne til S 68 fra Hjørring. Holdene har det samme antal match point, men S 68 overtog anden pladsen med flere scorede stævne point.

Serie 2 holdet ligger stadig på første pladsen, men med Aabybro tæt på med det samme antal match point, men vi beholdte første pladsen, da vi havde opnået flere stævne point end dem.

Se resultaterne her:

Speedo Cup 2009

okt
18

Den første weekend i efterårsferien tog et hold Hobro svømmere til Speedo Cup i Randers for 3. år i træk. Som altid blev det et vellykket stævne, både sportsligt og socialt.

Om formiddagen blev der svømmet de indledende løb, hvor rigtig mange svømmede sig til en finale plads. Under finalerne er der en fed stemning. Ved hver indmarch til løbene blev der spillet sange, som alle kunne synge og klappe med til.

Da medaljetagerne skulle hyldes, gik de igen indmarch, men denne gang med den iørefaldende ’Stand Up (For the Champions)’. Der var mange Hobro svømmere som skulle på podiet, men Rebecca var nok den mest iøjefaldende, da hun var så glad, at hun både hoppede, dansede og sendte luftkys ud til alle tilskuerne.

Rasmus og Jonas

Rasmus og Jonas

Rasmus blev som altid tatoveret over HELE kroppen og specielt Jonas fik lov til at udfolde sine evner som tatovør. Som altid hyggede både små som store sig sammen.

Speedo Cup er et rigtig godt stævne, som jeg kun kan anbefale.

Hilsen Line

Ps. Se hvor gode vi var i Resultatlisten

Talentstævne i Rønbjerg d. 27. september 2009

okt
12

Vi drog af sted med cirka 10 børn søndag morgen til talentstævne i Rønbjerg.

Holdet i Rønbjerg

Holdet i Rønbjerg

Alle svømmede med engagement og gjorde deres allerbedste.

Specielt lagde jeg mærke til Marius Nørgaard (årgang 2001) i fri. Han starter på bane 2. Pludselig på bane 1, står en dreng, som Marius skal han svømme i heat med, han er for mig at se, 1 meter højere og meget ældre end Marius.

Marius er tilsyneladende ikke nervøs, men kigger flere gange fra top til tå, på denne meget højere dreng, på ”nabo” banen. Marius’ far er vågen, opdager situationen, og er på pletten med et par beroligende ord. — Marius svømmer, og er til alles overraskelse næsten lige så hurtig, som den meget højere dreng. Det er ikke altid alder og højde det kommer an på. Det var første gang den høje dreng svømmede fri til stævne, så han var også tilfreds.

Talentstævne er efter min vurdering, et af de bedste stævner, hvor alle nyere svømmere er velkomne. Der er tolerance, tid og frem for alt tålmodighed, og kan på det varmeste anbefales.

De stolte svømmere

De stolte svømmere

Mange svømmehilsner fra Annette T (Jonas og Markus mor)

P.s. Næste talentstævne er d. 29.11.2009

Efterårsferie

okt
11

Svømmeholdene holder efterårsferie i uge 42.

Vi ses igen mandag den 19. oktober.

God ferie.

Startlisten til Speedo Cup 2009

okt
04

Startlisten til Speedo Cup 2009 i weekenden 10. og 11. oktober

Håber at I får et godt stævne

Træning i efterårsferien

okt
03

Der er følgende træningstider i efterårsferien (uge 42)

Mandag Onsdag Fredag
Alle 9.00 – 11.00 9.00 – 11.00 9.00 – 11.00

Hilsen

Trænerne og k-udvalget