Synkroafdelingen er blevet vild med kaffe!

nov
23

af admin, gemt i Synkrohold.

Nu kan du støtte Hobro svømmeklub ved at samle værdimærker fra Karat-pakkerne

Karat kaffe har taget initiativ til at støtte den lokale idræt. I den forbindelse har Hobro svømmeklub lavet en indsamlingsaftale med kaffefirmaet.

Aftalen går i al sin enkelthed ud på, at klubbens medlemmer skal indsamle de værdimærker, som sidder på pakkerne. Klubben får herefter et økonomisk tilskud til dens aktiviteter svarende til antallet af indsamlede værdimærker. Karat giver 1,00 kr. pr. indsamlet værdimærke fra 500 g pakkerne og instant-glassene.

Alle kan deltage, da indsamlingen af Karat mærker ikke kun omfatter klubbens medlemmer. Venner, familie, naboer, kolleger osv. er også velkomne til at samle ind til klubben – jo større opbakning, jo større ekstraindtægt til klubkassen.

Bruger I ikke selv disse, modtager vi dem meget gerne. Tag dem med til jeres træner, tak!