Status fra K-Udvalget

Information og nyheder fra K-udvalget. December 2009.

K-udvalg

Vi er for nuværende fire medlemmer i K-udvalget: Claus Højberg, Mette Demmers, Lillian Gregersen og Vibeke Sørensen. Der er ikke nogen formel formand, da ingen har ønsket at påtage sig den opgave. Når der til marts 2010 afholdes generalforsamling i svømmeklubben, vil vi være i den situation at Claus, Mette og Lillian ikke-ønsker genvalg. Det betyder, at der kun er en tilbage af det nuværende K-udvalg. Med andre ord; der er reelt ikke noget udvalg. Konsekvensen vil umiddelbart være den, at vores børn ikke kommer til svømmestævner eller andre af de arrangementer, som K-udvalget står for.

K-udvalget varetager bl.a. Indbydelser, køresedler og tilmelding til svømmestævner, træningslejr. Deltagelse i Svømmeklubbens bestyrelsesmøder og vores eget Svømmeudvalg. Indkøb af klubtøj, sommerferie- og juleafslutning. Organisering af stævner i Himmerlandsturneringens regi. Opgaverne er af både praktisk og administrativ karakter.

K-udvalget og vores trænere vil hermed kraftigt opfordre til, at nogen melder sig til vores lille udvalg. Det bliver lidt formålsløst at have en konkurrenceafdeling, hvis vi ikke deltager i svømmekonkurrencer. Vi har brug for minimum tre personer. Det vil være en fordel med IT-kundskaber, men ikke en forudsætning. Vi er fortalere for en overlapningsperiode så nye medlemmer får mulighed for indkøring. Det betyder, at nye medlemmer meget gerne må deltage i K-udvalgsmøderne efter jul og nytår.

Henvend jer blot hos undertegnede eller øvrige K-udvalgsmedlemmer.

Svømmetræning

Træningsfremmødet har været lidt sporadisk på det seneste. Derfor opsummeres her klubbens forventninger til svømmerne i K-afdelingen.

Opsummering af svømmeregler

  • K-svømmere træner tre gange om ugen.
  • Talent træner tre gange om ugen.
  • Mini-talent træner to gange om ugen.
  • K-svømmere opfordres til at møde 15minutter før træningsstart for at lave styrketræning.
  • Det forventes, at svømmerne deltager jævnligt i svømmestævner.
  • Hvis svømmere er nødt til at stoppe dagens træning før tid, aftales dette med træneren før træningen påbegyndes.
  • Hvis en svømmer ikke lever helt op til de nævnte forventninger, kan det være en god ide, som forældre, at overveje om svømmeren fortsat skal svømme i K-afdelingen. Det er ikke alle, der trives med at træne så meget. Der er mulighed for at svømme på et andet hold i klubben, hvor der ikke trænes så ofte – f.eks. en af følgende dage (Mandag 21.00-21.40) (Tirsdag 21.00-21.40) (Onsdag 15.50-16.30) (Torsdag 18.20-19.00) (Lørdag 08.45-09.25). Svømmeren har altid mulighed for at vende tilbage til K-afdelingen.
  • Vedrørende stævner (Himmerland,SRV,DM)- så kan man stadig deltage, men svømmeren skal selv sørge for at melde sig til. Svømmeren skal kontakte træner eller K-udvalg inden stævne.

Desuden gør vi opmærksom på, at der i K-svømmernes mandagstræning, som ligger fra 19.00 til 21.00, åbnes mulighed for træning kun fra 19.00 til 20.00 for de yngste K-svømmere. Det kan blive ganske sent før de er færdige, og der kommer jo altid en skoledag om tirsdagen. Aftal nærmere med træneren.

Juletræning

Mandag 28.dec. kl.10.00-12.00

Onsdag 30.dec. kl.10.00-12.00

På K-udvalgets vegne.

Vibeke Sørensen.

Tlf. 98 54 14 69

  • Indhold

  • Artikler

    • Synkrohold
  • Kontakt

    Hobro Svømmeklub
    Kirketorvet 4, 2
    9500 Hobro
    Tlf: 21 43 02 41
    Mail: torben@bachholm.dk
  • Sponsor