Indbydelse til 2. stævne Himmerlandsturneringen 2010
Indbydelse til 2. stævne Himmerlandsturneringen 2010 i Arden.
Husk sedlen skal afleveres inden den 9. april 2010
Synkrosvømmere bronze ved Nordiske Mesterskaber

Mia Carøe, Amalie Ø. Kristensen og Line Lanng
Tre af Hobros bedste synkropiger – Mia Carøe, Amalie Ø. Kristensen og Line Lanng – har i weekenden deltaget med juniorlandsholdet i Nordiske Mesterskaber i Järfälla ved Stockholm. De 10 piger der var med, deltog bl.a. i kombihold, hvor de opnåede en flot 3. plads. Første pladsen gik til Finland og anden pladsen fik Sverige.
Pigerne deltog samtidig i Swedish Open hvor præstationen rakte til en fornem 4. plads ud af 8.
I figurkonkurrencen var det et stærkt felt pigerne var oppe i mod. Den bedste danske pige blev Mia Heide fra Kalundborg som blev nr. 17 ud af 78 deltagere. Mia Carøe blev nr. 52 Line Lanng nr. 56 og Amalie Ø. Kristensen nr. 57. Et rigtig flot resultat, især når man tager i betragtning, at der stadig er 1-2 år til at pigerne reelt er juniorer.
På vegne af Hobro Svømmeklub
Berit Langfeldt, Synkro afdelingen
Hobro Årets synkro klub 2010

Hobro Årets synkro klub 2010
Synkropigerne fra Hobro Svømmeklub, har i weekenden deltaget i Danske Årgangs Mesterskab, Danske Junior Mesterskab og Danske Senior Mesterskab.
De samlede resultater gav os titlen som Årets Synkroklub 2010. Titlen opnås på baggrund af et pointsystem. Hver eneste placering tæller et antal point, det gælder både individuelle præstationer (obligatoriske figurer og solo) og samlede præstationer (duetter og hold). Titlen går til den klub, der opnår flest point. Det betyder at hver enkelt deltager er vigtig, uanset om der er vundet medaljer eller ej. Det er et super flot resultat, som vi er meget stolte af.
Udover titlen var der også medaljer. I gruppen 12 år og yngre havde vi 6 piger med, og her vandt Louise Andersen og Cecilie Ø. Kristensen en flot bronzemedalje i duet skarpt forfulgt af deres klub kammeraterne Mille Simonsen og Katrine Rasmussen. Nikita T. Halkjær, Tilde Hansen, Katrine Rasmussen, Mille Simonsen, Cecilie Ø. Kristensen og Louise Andersen fik guld for deres holdprogram. I figurerne var Cecilie Ø. Kristensen den bedste af Hobro-pigerne denne gang.
13 – 15 år: Her stillede også 6 piger fra Hobro op. I duet vandt Amalie Ø. Kristensen og Mia Carøe guld og Line Lanng vandt sølv i solo. Desuden opnåede de tre piger point nok i figurkonkurrencen til at erhverve sig den eftertragtede sølvnål. Amalie Ø. Kristensen blev nr. 2, Line Lanng nr. 3 og Mia Carøe nr. 4. Hannah Brødsgaard stillede op med sin solo, men endte uden for medaljerækken
Succes historie: I denne gruppe havde Regitze Tolborg og Nanna Pedersen fået et wildcard. Nanna Pedersen har dyrket synkro hos os i ca. 2 mdr. og de to piger har kun arbejdet med deres duet i 14 dage. Normalt ville dette være en total håbløs og umulig opgave. Pigerne ville gerne med, og kravet var mindst 1 minut musik og figurer der kunne gennemføres. De gennemførte alle deres figurer med bravour og fik sat 3 minutter sammen som alle andre. Den samlede placering blev nr. 6, og der var faktisk kun ét point op til nr. 5. Det skal tilføjes, at pigerne har svømmet 4-5 gange pr. uge de sidste to uger, så de er ikke kommet sovende til resultaterne.
Junior: Mia Carøe og Amalie Ø. Kristensen vandt en flot bronzemedalje. De to piger har stadig et år tilbage i gruppen 13-15 år, så det er en virkelig flot præstation. Line Lanng stillede også op med sin solo i denne række, hun måtte se sig slået og henvist til en 6. Plads
Senior: Pusle Veng stillede op med en teknisk solo og fik en guldmedalje. Det samme gjorde vores holdprogram bestående af Ann Lorentzen, Kristine Kold, Line Lanng, Mia Carøe og Amalie Ø. Kristensen. Desuden stillede Ann Lorentzen og Kristine Kold op med en duet. Det er den bedste vi har set dem udføre og deres karakterer var da også klart bedre end sædvanligt. Ærgerligt nok endte de på en 4. plads kun 0,12 point fra 3. Pladsen.
De tre landsholdspiger får ikke lov at hvile på laurbærrene. Allerede fredag drager Line Lanng, Mia Carøe og Amalie Ø. Kristensen til Stockholm for at svømme Swedish open med det danske juniorlandshold. Vi ønsker dem held og lykke.
På vegne af Hobro Svømmeklub
Synkro afdelingen
Berit Langfeldt
AquaCamp 2011
| Bemærk at begge hold er udsolgt nu.
Nu er det tid til at tilmelde sig sommerskolen AquaCamp. Den er for alle mellem 7 og 12 år. Du kan tilmelde dig fra d. 4. april 2011. Du har mulighed for at deltage i uge 26 (27/6 – 1/7 – 2011) eller uge 32 (8/8 – 12/8 – 2011) fra kl. 9 til kl. 15. Der tilbydes endvidere pasning mellem kl. 8-9 og 15-16. Vi skal i løbet af ugen svømme en masse, men der er også tid til aktiviteter på land. Der bliver udsendt et program for ugen til alle deltagerne inden AquaCampen. Hverdag får vi frugt om formiddagen og eftermiddagen, en dejlig frokost i Cafeteriet inklusiv drikke. Prisen for at deltage er: 895 kr. og har I brug for pasning koster det 75 kr. pr. modul. Vi glæder os til at se Jer til en spændende og van(d)vittig uge! Vi ses Hilsen AquaCamp teamet Hobro Svømmekub |
![]() AquaCamp 2009 ![]() AquaCamp 2009 ![]() AquaCamp 2009 |
Vest Årgangs Mesterskaber – gruppe 2

Anna og Peter
I weekenden 13. – 14. marts blev der afholdt VÅM for gr. 2, (Vest Årgangs Mesterskaber for drengene i alderen 1996, 1997 og yngre, og for pigerne i alderen 1998, 1999 og yngre), i Thisted Svømmehal. Hobro Svømmeklub var repræsenteret af to svømmere, Anna Bonde, årgang 1999 og Peter Højberg, årgang 1996, med 9 starter i alt. De to sørgede for at få Hobro sat på landkortet, og leverede et fantastisk stykke arbejde. De satte personlige rekorder i samtlige løb de deltog i, Anna vandt 4 medaljer, 2 sølv og 2 bronze, ud af 5 mulige, samtidig kvalificerede hun sig til de Danske Årgangs Mesterskaber i Gentofte, og så satte hun tilmed også klubrekorder i alle hendes løb. Den ældste af rekorderne var helt tilbage fra 1990, og den forbedrede hun med hele 5 sekunder.
For at fremhæve nogle af deres mange flotte løb ved stævnet, satte Peter en ny personlig rekord med intet mindre end 7 sekunder på sin 200m bryst, så han fik sin tid ned under de magiske 3 minutter(2.59.34), og Anna forbedrede sin 100m fri med 6 sekunder, hvilket betyder, at hendes nye tid er på 1.14.83 er den sjette hurtigste tid i Danmark for hendes årgang.
Tillykke fra Line
Årets synkroklub – YES!!!
Hej alle friske synkro piger, trænere, udvalg m.fl.
I weekenden var vi en stor flok (15 svømmere), der var til Danske Årgangs Mesterskaber, Danske Junior Mesterskaber og Danske Senior Mesterskaber.
På baggrund af alle de gode resultater, som alle bidrog med, endte vi som Årets Synkroklub 2010. Så kanon fedt……
Årets Synkroklub bliver man ud fra et pointsystem. Hver eneste placering tælle et antal point, det gælder både individuelle præstationer (figurer/solo) og samlede præstationer (duet/hold). Den klub der opnår flest point får titlen.
Det betyder, at hver eneste deltager bidrager til resultatet. Så piger, GODT GÅET!
Resultaterne kommer selvfølgelig ikke bare dumpene fra himlen, derfor KÆRE TRÆNERE TUSIND TAK for al den energi I har lagt i afdelingen. Jeg håber ikke, jeg har slidt jer op : – )
Pusle har arbejdet hårdt med juniorholdet, et par duetter og nogle soloer, samtidig har du sendt ny energi i afdelingen.
Maria har arbejdet lige så hårdt med mandagsholdet samt 2 duetter. Du arbejder bare stille og roligt og med stor tålmodighed med “12 år og yngre” gruppen.
Ann og Kristine som egentlig “bare” selv skulle svømme, har hoppet på kanten, og trådt til der hvor der har været brug for det. Altid så positive og hjælpsomme.
Simone har taget sig af alle, der ikke skulle med til stævnet denne gang, og det er faktisk også en stor opgave. Der er 8-9 svømmere i forskellige aldre, som giver udfordringer. Desuden har vi trukket på Andrea, når det hele var ved at brænde sammen.
Rikke har i høj grad været den, der sørgede for figur-træningen – alle trænere har selvfølgelig været involveret – arrangeret træningen, hvilke musikprogrammer skal øves osv. osv.
Tak til vores synkro udvalg og alle de forældre, som altid bakker op omkring os, hjælpe med at arrangere, deltager i stævner, (Henriette der kører til Odense for at tage billeder) osv. Det er jo det, der gør hele forskellen.
Mange synkro-hilsner
Berit



