Vestdanske Mesterskaber 23.11.09
dec
13

Synkro 1
Der var medaljer til næsten alle synkro-pigerne fra Hobro Svømmeklub, da vi søndag deltog i Vestdanske Mesterskab i Hobro. Vi havde 21 tilmeldte piger i 3 forskellige rækker.
I juniorrækken duet, fik Ann Lorentzen og Kristine Kold en flot bronzemedalje. Figurmæssigt blev Ann Lorentzen nr. 4, et flot resultat, som hun har arbejdet hårdt for. Kristine Kold havde til lejligheden lavet en solo (hendes første) og den fik hun en bronzemedalje for. Line Lanng blev nr. 4 kun 0,2 point fra Kristine. Guldmedalje blev det til vores juniorhold, som består af Line Lanng, Ann Lorentzen, Kristine Kold og Mia Carøe. Mia Carøe og Line Lanng deltog i denne række, selv om de kun er henholdsvis 13 og 14 år. Junior er man først, når man fylder 16. Her trak Line Lanng det længste strå og vandt over sin klubkammerat. Hun opnåede en flot 8. plads. Begge pigerne er udtaget til juniorlandshold sammen med Amalie Ø. Kristensen.
I Mellemrækken vandt Line Lanng figur konkurrencen med 53,27 point, Mia Carøe blev nr. 2 med 51,43 point. Line stillede op i solo, som hun vandt. Mia Carøe stillede også op med en solo, desværre var hun 0,02 point fra en bronzemedalje.
Louise Andersen og Cecilie Ø. Kristensen stillede op i duet. Meget modigt af de to unge piger, der lige er rykket op i denne række, og derfor var helt chanceløse. Selv om det var deres første år i rækken var deres præstation yderst tilfredsstillende.
Vores hold måtte vinke farvel til en ellers næsten sikker guldmedalje, da de desværre måtte udgå pga. sygdom.
Hos de helt små, i minirækken havde vi 12 piger med. I figurkonkurrencen blev Nikita T. Halkjær nr. 3 med 38,45 point og Tilde L. Hansen nr. 5 med 37,20 point, nr. 6 Mille Simonsen 35,58 point rigtig flot.
Mille Simonsen og Katrine Rasmussen havde arbejdet hård med at få en duet klar til stævnet, hvilket heldigvis lykkedes for dem. Det blev til en guldmedalje. Der var også guld til det ene Hobro-hold. Det bestod af Nikita T. Halkjær, Tilde L. Hansen, Mille Simonsen, Katrine Rasmussen og Vibe Poulsen. Det andet Hobro-hold vandt sølv. Dette hold bestod af Linn G. Christiansen, Lindsay Kumaraswamy, Astrid Frandsen, Lærke Lanng, Marie Frandsen, Rebekka Laustsen og Karoline Koch.
Denne række er for nybegyndere. Vores helt små nyoprykkede og så absolut stævnets allermindste, kæmpede en brav kamp, med alle de forskellige elementer i synkrosporten. I år deltog 19 piger i rækken.

Synkro 2
På vegne af Hobro Svømmeklub – Synkroafdelingen
Berit Langfeldt